Menu Luk

Sex & Samfund søger projektmedarbejder til frivillig team

Sex og Samfund
Oprettet
07/11/2022
Ansøgningsfrist
27/11/2023
Lokation
Lergravsvej 63, Denmark
Kategori
Job type
Deltid  

Stillingsbeskrivelse

Brænder du for at engagere og understøtte frivillige til at skabe forandring? Vil du arbejde med aktivisme og kampagneudvikling med unge frivillige? Og være med i kampen for at stoppe voldtægter og grænseoverskridende adfærd i nattelivet?

Sex & Samfund søger en projektmedarbejder, der kan understøtte frivillige aktivister til at udvikle kampagner og events med fokus på at skabe et samtykkebaseret natteliv.

Som en del af frivilligteamet indgår du i et team, der udover dig består af en projektmedarbejder, en studentermedhjælper og en praktikant. Sammen sikre vi, at de frivillige har de rette forudsætninger for at skabe lokalforandring i landets fem største byer.

Opgaverne omfatter blandt andet:

  • At understøtte de frivillige på daglig basis og sikrer, at de har de rette redskaber til at føre ide til handling
  • Udvikle og afvikle workshops og møder for frivillige, der giver dem kompetencer til at udføre deres kampagner – både online og fysisk
  • Bidrage til udvikling og afvikling af Sex & Samfunds uddannelsesforløb for frivillige
  • Bidrage til strategi- og kampagneudvikling
  • Understøtte samarbejder mellem de frivillige og andre relevante aktører

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har flair for at arbejde med kampagner, events og/eller aktivisme
  • Er initiativrig, har masser af energi og trives i et arbejdsklima, hvor opgaver løses både i teams og alene.
  • Har evnen til at skabe engagement i dit arbejde med at understøtte frivillige
  • Er tilpas i rollen som tovholder og facilitator
  • Kan bidrage med din erfaring og/eller interesse for både Sex & Samfunds indsatsområder og mere specifikt arbejdet med at sikre et trygt natteliv

Vi tilbyder:
Et spændende, udfordrende og udviklende job i en dynamisk og internationalt anerkendt organisation, hvor du er med til at arbejde for en verden, hvor alle har ret til at bestemme over deres egen krop og seksualitet. En verden der ikke accepterer, at diskrimination, forfølgelse, sexsygdomme eller uønskede graviditeter ødelægger liv både i Danmark og internationalt. Herudover vil du få en travl, ofte sjov og varieret dagligdag sammen med ca. 50 dygtige kolleger på Amager.

Stillingen ønskes besættes hurtigst muligt eller senest januar 2023 og som udgangspunkt frem til august/september 2023. Arbejdstiden er 25-30 timer ugentligt efter aftale.

Ansøgning
Du kan ansøge om stillingen ved at uploade din ansøgning og dit CV her senest d. 27. november 2022. Vi vil bede om, at du samler din ansøgning og dit CV i én PDF (Brug evt. PDF merge). Ansøgninger der er fremsendt pr. e-mail vil ikke komme i betragtning til stillingen.

Vi indkalder løbende til samtale og forbeholder os retten til at tage stillingsopslaget ned, når den rette kandidat er fundet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Amanda Ritz på mail: ar@sexogsamfund.dk.

Sex & Samfund betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, seksualitet, alder, etnisk tilhørsforhold eller religion til at søge den ledige stilling.

Du kan læse mere om vores arbejde på www.sexogsamfund.dk/frivillig