Menu Luk

Sex & Samfund søger piccolo/piccoline

Sex og Samfund
Oprettet
10/11/2023
Ansøgningsfrist
04/12/2023
Lokation
Lergravsvej 63, København, Danmark, Denmark
Kategori
Job type
Deltid  

Stillingsbeskrivelse

Kunne du tænke dig at arbejde med forskellige praktiske opgaver i Sex & Samfund?

Så har vi en ledig stilling som piccolo/piccoline til forskellige praktiske opgaver i vores køkken, lager og reception fra den 2. januar 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Opgaverne vil være:

  • Oprydning og rengøring af vores køkken, f.eks. påfyldning og tømning af opvaskemaskine, afkalkning af kaffemaskine, rengøring af skuffer og skabe, fjerne affald
  • Pakning af forsendelser og breve
  • Afløsning i receptionen under sygdom/ferie
  • Opdækning til bestyrelsesmøder
  • Diverse ad hoc-opgaver, f.eks. indkøb og sætte varer på plads

Du bliver en del af et team på 3 personer, der foruden dig består af receptionisten og HR- og Administrationschefen. Vi har ansvaret for driften af organisation, og vi sørger naturligvis for en god introduktion til dig.

Vi forventer, at du

  • er frisk på at løse praktiske arbejdsopgaver og let rengøring
  • selv tager initiativ – og ved hvor du skal tage fat
  • har ordenssans og er pligtopfyldende, serviceminded og imødekommende
  • er positiv og har et godt humør samt drive
  • har afsluttet en ungdomsuddannelse.

Vi tilbyder:
Du ansættes som piccolo/piccoline på 9 timer om ugen fordelt på 3 ugentlige arbejdsdage. Vi aftaler hvilke dage, der passer dig bedst, og som udgangspunkt vil din arbejdstid være fra kl. 13.00-16.00.

En spændende, udfordrende og udviklende stilling i en dynamisk og anerkendt organisation, hvor du kan du være med til at arbejde for en verden, hvor alle har ret til at bestemme over deres egen krop og seksualitet. En verden der ikke accepterer, at diskrimination, forfølgelse, sexsygdomme eller uønskede graviditeter, ødelægger liv både i Danmark og internationalt. Herudover vil du få en travl, ofte sjov og varieret dagligdag sammen med omkring ca. 50 dygtige kolleger på Amager.

Ansøgning
Du kan søge stillingen ved at uploade din ansøgning og CV senest d. 4. december 2023. Du bedes samle din ansøgning og dit CV i én PDF (brug evt. PDF-merge). Ansøgninger der er fremsendt pr. e-mail vil ikke komme i betragtning til stillingen. Vi behandler ansøgningerne i takt med, at de kommer ind og forbeholder os retten til at tage stillingsopslaget ned, såfremt den rette kandidat er fundet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til receptionist Dorte Johansen Hultberg på tlf. 30 18 26 18 eller HR- og Administrationschef Bente Moeslund Laursen på tlf. 21 90 29 97.

Sex & Samfund betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, seksualitet, alder, etnisk baggrund eller religion til at søge den ledige stilling.

Du kan læse mere om vores arbejde på www.sexogsamfund.dk.

Sex & Samfund er en privat og ikke-kommerciel forening uden partipolitisk eller religiøs tilknytning. Sex & Samfund arbejder nationalt såvel som internationalt for at sikre den enkeltes seksuelle og reproduktive rettigheder uanset alder, køn, etnisk oprindelse, religion, seksuel præference, politisk tilhørsforhold samt ægteskabelige og social status. Sex & Samfunds årsomsætning er på omkring 60 mio. kr.