
- 0 aktive jobs (se mere)
- www.iserit.gl
Stillingsbeskrivelse
Iserit A/S søger en erfaren Tekniker & Driftskoordinator til snarest tiltrædelse til vores kontor i Nuuk.
Der er tale om en selvstændig stilling med varierende arbejdsopgaver, herunder ansvaret for vedligeholdelse af boligmassen i Nuuk og de dertilhørende bygder samt varetage ajourføring af vedligeholdelsesplanerne.
Iserit A/S tilbyder en hverdag med mange og forskelligartede udfordringer både fagligt og personligt. Vi er 34 engagerede medarbejdere fordelt i Nuuk, Tasiilaq og Paamiut. Vi har et tæt samarbejde afdelingerne og kontorerne i mellem, og vi søger derfor den rette kollega, som kan indgå i vores organisation med faglig dygtighed, evne til at samarbejde og et godt humør.
Jobbet som Tekniker & Driftskoordinator:
Da vi er en servicevirksomhed er kunden naturligvis i centrum, uanset om det er lejeren eller samarbejdspartnere.
Du vil som Tekniker & Driftskoordinator være beskæftiget med en bred vifte af opgaver i en travl, varierende og spændende dagligdag, hvor der stilles store krav til serviceorientering, selvstændighed, ansvarlighed og disciplin.
Dine primære arbejdsopgaver er at yde teknisk rådgivning og bistand internt og eksternt, planlægning af vedligeholdelsesplaner for boligmassen (PPV), have en tæt kontakt til samarbejdspartnere og entreprenører, hvorfor fleksibilitet og serviceorientering er nøglebegreber. Mødeaktivitet uden for normal arbejdstid må påregnes.
Med reference til den Tekniske Chef, bliver du en del af et kompetent teknisk team bestående af Teknikere, Driftsleder, Inspektører og Ejendomsmestre.
Dine væsentligste arbejdsopgaver vil være:
- At planlægge og koordinere DV- og PPV-opgaver i samarbejde med Inspektører og Teknikere.
- Udarbejde udbudsmateriale i fm. DV- og PPV-planer.
- Faglig rådgivning og vejledning til Inspektørerne på drift- og byggerelaterede områder.
- Håndtering af fugt- og skimmelsvampe sager.
- Tilbudsafhentning og kontrahering med entreprenører.
- Økonomistyring på bygge- og vedligeholdelsesopgaver.
- Udarbejde bidrag til budgetter og budgetkontrol for det tekniske område.
Dine kvalifikationer:
- Du har en solid uddannelsesmæssig baggrund som fx Ingeniør, Byggetekniker, Bygningskonstruktør eller en håndværksmæssig baggrund som Tømrer eller tilsvarende.
- Bred teknisk erfaring, herunder vedligeholdelsesplanlægning og byggesagshåndtering.
- Du har erfaring med udarbejdelse af udbudsmaterialer samt styring af entreprenører og håndværkere.
- Du kan arbejde selvstændig og kan bevare overblikket, når der er fart på - du formår ligeledes at planlægge og følge op på opgaverne.
- Du er positiv, åben og udadvendt og kan omgås mennesker med forskellig baggrund.
- Du er en god kollega og er god til at samarbejde – både med kolleger og eksterne samarbejdspartnere.
- Du kan udarbejde budgetter og har erfaring med økonomistyring.
- Du er velformuleret i skrift og tale, og det vil være en fordel, at du er dobbeltsproget (grønlandsk / dansk) i både skrift og tale.
Vi tilbyder:
- En attraktiv arbejdsplads og et ansvarsfuldt og selvstændigt job, med varierende arbejdsopgaver, som vil udfordre dig på kort og lang sigt, hvor der er gode muligheder for sparring med kompetente kollegaer fra flere fagområder.
- Faglig og personlig udvikling.
- En konkurrencedygtig løn og pensionsordning der modsvarer dine kvalifikationer.
- En sundhedsforsikring.
Til jobbet kan anvises bolig, for hvilken der betales depositum, husleje mv. efter de til enhver tid gældende regler.
Tiltrædelse pr. 1. august 2022 eller efter aftale.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Teknisk Chef, Derek K. Pedersen tlf.: +299 36 30 02 / mail: der@iserit.gl eller til HR Chef, Betina B. Nornild tlf.: + 299 36 30 08 / mail: beb@iserit.gl