
- 0 aktive jobs (se mere)
- www.iserit.gl
Stillingsbeskrivelse
Iserit A/S ønsker at styrke vores inkassoafdeling og søger derfor en erfaren Inkassomedarbejder til vores kontor i Nuuk. Der er tale om en selvstændig stilling med varierende arbejdsopgaver, hvor man bliver udfordret både fagligt og personligt.
Vi er 34 engagerede medarbejdere fordelt i Nuuk, Tasiilaq og Paamiut. Vi har et meget tæt samarbejde afdelingerne og kontorerne imellem, og vi søger derfor den rette kollega, som kan indgå i vores organisation med faglig dygtighed, evne til at samarbejde på tværs af faglige skel og et godt humør.
Jobbet som Inkassomedarbejder i Nuuk:
Stillingen ligger placeret i Inkassoafdelingen under Forvaltningsafdelingen, som er en stabsfunktion til Direktionen. Du vil få indflydelse på planlægningen af stillingsindholdet i samarbejde med Afdelingschefen og resten af afdelingen.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Udarbejdelse af fraflytterrykker
- Oprettelse og opfølgning af betalingsaftaler
- Henvendelse til skyldnere
- Registrering af Inkassosager
- Løbende gennemgang af fraflyttersaldi
- Sende inkassosager til inddrivelse hos advokat
- Diverse ad hoc opgaver
Dine kvalifikationer:
- Du har en relevant uddannelse eller har gode erfaringer inden for området.
- Du er kvalitets- og ansvarsbevidst, har gennemslagskraft og kan lide at arbejde selvstændigt. Du formår ligeledes at planlægge og følge op på opgaver.
- Du har erfaring i økonomi, inddrivelse eller regnskab.
- Du er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt.
- Du har væsentlig flair for tal, økonomi og IT – herunder Excel på bruger niveau.
- Du er fuldt dobbeltsproget (grønlandsk – dansk).
Dine personlige egenskaber:
Du er positiv, omgængelig og kommunikerer godt med mange typer af mennesker. Den rette person arbejder struktureret med et skarpt blik for holdbare og konstruktive løsninger og kan levere god support og service over for vores kunder samt kollegaer.
Vi tilbyder:
- En attraktiv arbejdsplads og et ansvarsfuldt og selvstændigt job med varierende arbejdsopgaver med faglige og personlige udfordringer på både kort og lang sigt.
- En attraktiv løn og pensionsordning der modsvarer dine kvalifikationer.
- Faglig og personlig udvikling.
Til jobbet kan anvises bolig, for hvilken der betales depositum, husleje mv. efter de til enhver tid gældende regler.
Tiltrædelse pr. 1. juli 2022, eller efter aftale. Vi venter gerne på den rette kollega.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til HR Chef, Betina Nornild, tlf. nr.: +299 36 30 08 eller på mail beb@iserit.gl