Menu Luk

Erfaren ungerådgiver søges til Sex & Samfunds internationale arbejde

Sex og Samfund
Oprettet
16/03/2023
Ansøgningsfrist
10/04/2023
Lokation
Lergravsvej 63, København, Denmark
Kategori
Job type
Deltid  

Stillingsbeskrivelse

Brænder du for at støtte unge og deres engagement for at skabe forandring i det Globale Syd? Har du erfaring fra at arbejde med sundheds- og ligestillingsproblemstillinger i en udviklingskontekst? Er du drevet at udvikle spændende og innovative partnerskaber med aktører såsom civilsamfundsorganisationer, den private sektor, ambassader m.fl,  så er du måske Sex & Samfunds nye ungerådgiver.

Som ungerådgiver har du det overordnede ansvar for at drive og udvikle Sex & Samfunds tematiske engagement med fokus på unge. Dette indebærer at udvikle, implementere og evaluere indsatser med og for unge i tæt samspil med stærke samarbejdspartnere i syd, samt diverse nøglemedarbejdere, primært i den international afdeling men også i resten af sekretariatet.

Opgaverne i stillingen er blandt andet:

  • At drive Sex & Samfunds strategiske unge engagement inklusiv samarbejde med partnere i det Global Syd
  • At skabe evidens og læring omkring tilgange, sociale og køns normer, samt seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder for unge.
  • At have løbende dialog med relevante udviklingsaktører i programlandene og derigennem sikre løbende indsigt i den politiske, socio-økonomiske udvikling samt dets betydning for unges seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder, ligestilling, m.m. samt føre en partnerdialog om betydningen af dette for programimplementeringen
  • I samarbejder med andre kolleger i afdelingen facilitere kapacitetsanalyser, designe samt forestå kapacitetsstyrkelsesaktiviteter for samarbejdspartnere
  • Planlægning og udførelse af kvalitetssikring og monitorering af ungeprogrammer i Øst- og Nordafrika.
  • Supportere afvikling af strategiske årsmøder og andre møder mellem Sex & Samfunds samarbejdspartnere
  • Tage lead på afvikling af Sex & Samfunds interne planlægnings-, lærings- og koordineringsmøder med fokus på unge i samarbejde
  • Bidrage aktivt til yderligere fundraising indenfor den strategiske retning for Sex & Samfund og til det øvrige internationale programarbejde

Om dig:

Vi lægger vægt på, at du har solid, relevant arbejdserfaring med at forvalte og udvikle projekter og programmer med samarbejdspartnere i det Globale Syd. Derudover er det vigtigt for os at du har:

  • Viden om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder
  • Praktisk erfaring med principper, best practice, tilgange og metoder relateret til ungeengagement og programimplementering.
  • Erfaring med udvikling og forvaltning af projekter og programmer – gerne fra arbejde i det Globale Syd evt. med uddannelses- eller sundhedsprogrammatisk baggrund.
  • Er god til at indgå i og vedligeholde gode partnerskabsrelationer med forskelligartede aktører
  • Du er skarp på at identificere nye fundraising muligheder, er strategisk, analytisk og drevet af at skabe forandring
  • Du har et højt ambitionsniveau, er holdspiller, men evner også at arbejde selvstændigt, hurtigt og struktureret.
  • Det er et krav, at du er flydende på dansk og engelsk skriftligt såvel som mundtligt – sprogkundskaber indenfor fransk og / eller arabisk vil være et plus.
  • Du er villig til at rejse 30-40 dage om året.

Vi tilbyder:

En spændende, udfordrende og udviklende fuldtidsstilling i en dynamisk og anerkendt organisation, hvor du kan du være med til at arbejde for en verden, hvor alle har ret til at bestemme over deres egen krop og seksualitet. En verden der ikke accepterer, at diskrimination, forfølgelse, sexsygdomme eller uønskede graviditeter, ødelægger liv både i Danmark og internationalt. Herudover vil du få en travl, ofte sjov og varieret dagligdag sammen med omkring ca. 50 dygtige kolleger på Amager. Du bliver end del af en dynamisk og faglig stærk afdeling hvor godt kollegaskab og trivsel er i fokus.

Yderligere oplysninger kan fås hos international chef, Kristine Mærkedahl Jensen kmj@sexogsamfund.dk

Ansøgning

Du skal uploade din ansøgning og dit CV samlet i én PDF (Brug evt. PDF merge) senest den 10. april 2023. Ansøgninger der er fremsendt pr. e-mail vil ikke komme i betragtning til stillingen.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 16 2023. Anden samtale forventes afholdt i ugen efter.

Sex & Samfund betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, seksualitet, alder, etnisk baggrund eller religion til at søge den ledige stilling.